Få styr på dit spil med GLFR’s nye statistikker
Statistik er en vigtig del af mange golferes jagt på at blive bare et slag bedre næste runde, og derfor skal det selvfølgelig også være en vigtig del af GLFR.
Derfor har vi nu tilføje et helt nyt punkt i GLFR’s hovedmenu, hvor du kan finde nogle af de vigtigste statistikker på dit spil. Jo flere runder du spiller med GLFR, des bedre bliver din statistik, men allerede efter de første par spillede runder, kan du begynde at se din udvikling.
Hvis du bruger GLFR hver gang du spiller, vil GLFR hurtigt lære hvordan du spiller, og det vil du kunne se i statistikkerne. For eksempel bruger GLFR din performance fra de foregående runder, til at estimere hvordan din næste runde vil går, og hvor mange slag du vil bruge hvis du fortsætter spillet.
Spiller du op til dit HCP?
For mange er pointene mindst lige så vigtige som det totale antal slag på runden, og derfor får du selvfølgelig også en graf over dine point fra de seneste runder. Grafen er delt op i hhv 9- og 18-huls runder, så du let kan skelne de to, og se om du klarer dig, som du skal.