GLFR Buddies – fællesskab i GLFR

Find dine venner og tilføj dem som GLFR Buddies

Endnu en grund til at GLFR er smartere end de andre golf apps på markedet. Vi tilføjer et ekstra lag af social interaktion for at gøre det lettere at spille sammen. Samtidig bliver det lettere at følge dine venners spil – også når I ikke spiller sammen.

Hvis dine venner ikke allerede bruger GLFR, kan du invitere dem direkte fra app’en, så du kan følge med i deres spil.

Tilføj dine Buddies

Der er flere måde at tilføje en ny Buddy til GLFR.

Hvis din Buddy allerede har en GLFR bruger, skal du blot søge på deres navn og sende dem en anmodning i app’en. De modtager en email og en notifikation i deres GLFR app, og med et enkelt tryk er I Buddies.

Hvis din Buddy ikke allerede har en bruger, har du to muligheder. Du kan enten vælge at invitere dem direkte fra app’en via email, eller tilføje dem som Lokal Buddy. En Lokal Buddy er en ekstra bruger som du kontrollerer. Det betyder, at du kan tilføje dem til spil, føre deres scorer og vælge dem som markør for dine runder. En Lokal Buddy kan senere opgraderes til en ægte bruger, hvis din Buddy ønsker at få alle fordelene af GLFR.

Dine Buddies

Søg efter Buddies

Tilføj en Lokal Buddy

Spil med dine Buddies

Lige meget om dine Buddies er rigtige GLFR brugere eller Lokale Buddies, så kan du let tilføje dem til et spil og sammen få fordelene af GLFR.

I GLFRs Starter Hus kan du tilføje op til 3 andre golfere til dit flight, og vælge dem direkte fra din Buddy-liste. Hvis din Buddy er en rigtig GLFR bruger, modtager de en notifikation i deres GLFR app med din spilinvitation. Når de accepterer invitationen, kommer de automatisk ind i dit Starter Hus og I er klar til at spille!

Hvis du tilføjer en Lokal Buddy, tilføjes de til flightet med det samme, og du kan ændre hvilken tee de spiller fra osv. Når du tilføjer en Lokal Buddy skal du selv føre scorer for dem og kan sende scorekortet til brugeren efterfølgende.

Start en runde

Inviter en Buddy

Klar til at spille

Indsend scorekort med en Buddy som markør

Når du er færdig med at spille en runde med GLFR, kan du indsende dit scorekort til regulering (afhængig af markedet) med en Buddy som markør.

Når du vælger at indsende dit scorekort, kan du let vælge en af dine Buddies som markør for runden. Det eneste krav er at din Buddy har en email i deres profil (hvis det er en Lokal Buddy, kan du tilføje en email fra Buddies listen). Efter du har valgt den rigtige Buddy som markør, sender vi dem automatisk en email med scorekortet til godkendelse og dit handicap bliver opdateret, så snart de godkender.

Hvis din markør ikke var en Buddy eller ikke har en GLFR bruger, kan du altid tilføje markøren manuelt med email.

Indsend scorekort

Vælg markør

Afventer godkendelse

13 Kommentarer. Leave new

  • Lars Sommer
    24/07/2020 13:29

    Der er en super fed baneguide
    Og selve tanken om buddies er sådan set også god
    Men med er da ikke særligt fedt at alle mine buddies kan følge med i hvor jeg har spillet og hvordan det er gået
    Det rager ikke andre end mig, og som jeg ser det et klart brud på GDPR loven
    Så det vil jeg forslå i ændre før konen finder ud af jeg har spillet golf hele dagen

    Svar
    • Hej Lars
      Ser først din besked nu, beklager.

      Nu vælger du heldigvis selv hvem dine Buddies skal være – så du kan jo lade være med at tilføje konen 😉
      Ellers kan du gå ind på my.GLFR.com og under Profil vælge at gøre din profil Private. Så er der ikke andre der kan følge med.
      Og da det er en eksplicit del af det at oprette en Buddy, er det heldigvis ikke et brud på GDPR

      PS. hvis du har brug for at få rettet nogle vigtige datoer for dine spil, må du jo lige sige til 😉

      Svar
  • hans Dalgaard
    24/07/2020 15:07

    Hej. Jeg synes godt nok at jeg savner at appen henter mine venners
    handicap, det må være muligt at indtaste deres medlemsnr og af den
    vej få deres nuværende handicap og også konvertere til deres spillehandicap.
    Jeg har nævnt det før at jeg også savner at kunne vælge en streg

    Svar
    • Hej Hans
      Ser først din besked nu, beklager.

      Det er desværre ikke muligt at hente info om andre brugere via deres DGU nummer, før de selv har oprettet sig i GLFR og forbundet deres bruger til DGU.
      Det er pga Persondataforordningen (GDPR), hvor vi som tredjepart ikke bare sådan må få personlige oplysninger om en spiller hos DGU, uden han har givet eksplicit lov.

      Svar
  • Hej Jan
    Ser først din besked nu, beklager!
    Har du fået det til at virke, eller er der stadig noget der driller?

    Svar
  • Hvordan sletter man buddies

    Svar
    • Hej Ole
      Beklager det sene svar. Inde i din liste over Buddies trykker du på de tre prikker ude til højre og kan vælge Slet

      Svar
  • Hej,
    Jeg prøvede at blive klog på opdateringen, og slettede mine buddyer (tanketorsk).

    Nu kan jeg ikke tilføje dem igen, er det mon en fejl ?

    Svar
    • Hej Bo

      Undskyld det sene svar. Håber du modtager dette.
      Var det Lokale Buddies eller andre “normale” brugere? Og er det lykkedes dig at tilføje dem igen?

      Ellers send gerne en mail til support@glfr.com, så finder vi på noget

      Svar
  • Liselotte Halberg
    12/07/2021 14:44

    Hvordan sletter jeg noget jeg har fortrudt? F.eks. en Buddy

    Svar
    • Hej Liselotte
      I listen over dine Buddies er der tre prikke til højre for hver Buddy. Her kan du enten vælge Slet direkte eller Håndter, så kommer der en Slet mulighed i bunden.

      Svar
  • Bjarne Larsen
    19/06/2024 16:48

    Hvordan fjerner man udbesvarede invitationer på buddies

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Fill out this field
Fill out this field
Indtast venligst en gyldig e-mailadresse.
You need to agree with the terms to proceed

keyboard_arrow_up