Brug GLFR baneguiden og spil bedre
GLFR baneguides er optegnet efter de nyeste digitale landmålerkort.
For dig betyder det at du får et mere detaljeret hulbillede, mere information og i sidste ende skulle det gerne give en bedre score.
I det mindste ved du, hvad der venter på den anden side af et blindt slag.
En detaljeret baneguide er især nødvendig, når du spiller en ny bane, eller hvis du ender i en penibel situation på banen.
Du har selvfølgelig afstandsmarkeringerne på banen at pejle efter, men hvad gør du når du er udenfor fairway, og de ikke kan bruges til noget?
GLFR giver dig altid afstanden til midten af green, i en lige linje – det er også den afstand du får på et Apple Watch med GLFR installeret.
På din smartphone har du mulighed for at måle afstand til et hvilket som helst sted på banen, blot med et tryk på skærmen. Ramte du lidt skævt med afstandsmåleren så holder du bare fingeren på markeringen og flytter den hen hvor du vil måle til. Og du kan flytte den for at måle afstand til flere steder. Ønsker du at zoome ind på hulbilledet, sætter du blot to fingre på skærmen og kniber sammen, eller omvendt for at zoome ud igen.
Planlæg – angrib eller spil sikkert?
Nogen gange kører det bare. Du trækker driveren op af tasken og du føler dig usårlig med den i hånden. Det er de dage hvor du kan forvente lidt ekstra rul, og afstanden med driveren er lidt længere end normalt.
Med GLFR flytter du bare markeringen lidt længere frem ad fairway, for at se hvor tæt du kan komme på green til andet-slaget. Det er en selvtillids-booster at kunne ligge 10 meter til udslaget, og tage højde for om det giver problemer længere fremme.
Andre dage er du klar til at sælge din driver, så du spiller sikkert ud i fairway med et jern, for at holde bolden i spil. Her kan GLFR hjælpe dig. Sæt din første afstand ved at trykke på skærmen, hvor du ønsker at lande. For den anden markering, holder du fingeren nede i et par sekunder, og du får en ekstra markering på skærmen. Hver af de to afstandsmarkeringer kan flyttes rundt som du har lyst, så du kan finde de perfekte afstande til dine slag.
Du oplever sikker at der er forskel fra den ene bane til den anden, på hvor detaljeret en baneguide der er tilgængelig. På nogle baner er hazarder markeret med rød, gul og blå, men også tee-boxe, shelters, toiletter, stier og endda elevation på og omkring green, er indtegnet.
Det skyldes at nogle klubber har valgt at købe en opgraderet baneopmåling, hvor alle disse detaljer indtegnes i samarbejde med klubben. Er du lidt misundelig på at naboklubben har en bedre baneguide end din hjemmeklub, så kontakt os på support@glfr.com og fortæl om jeres behov – vi er her for at hjælpe!
19 Kommentarer. Leave new
Det ok, jeg vil prøve det
Ser rigtig godt ud.
Findes GLFR til min Samsung Galaxy Watch 3?
Hvor henter jeg den?
Hvis nej, påtænker du at lave den til Android?
Hej John
GLFR findes desværre kun til Apple Watch lige nu.
Vi har en Android version på ønskelisten, men kan ikke 100% sikkert sige hvornår det bliver endnu.
Hvordan går det med Android Wear versionen, er den stadig på ønskelisten? den er det hos mig 😉 installere ikke GLFR, før den findes.
Hej Jens
Ja, det er stadig på ønskelisten, men desværre ikke længere end det endnu 🙁
Ingen
En ting jeg savner er mulighed for er at vælge et vilkårligt startsted til måling af f. eks. længden af et jernslag. Som det er nu er det kun længden på udslaget der direkte kan aflæses. De næste slags længde må så beregnes ved hovedregning 🤔.
Eller er der noget jeg har overset?
Hej Niels
alle slag opmåles og registreres. Du kan båd se dem undervejs på hullet, så længe du registrerer dine slag med shot track. Du kan også altid se dem efter runden på din my.glfr.com side.
Du kan afsætte flere markør på kortet, ved at holde fingere nede et kort sekund og dermed allerede fra start af hullet, lave afstande til forventede skal, du kan også flytte den markør appen har sat, og se hvor langt der er fra slagsted til markør og fra markør til flag.
Jeg er stoppet med at bruge GLFR, fordi jeg et par gange har mistet appen. Når jeg så starter igen begynder den på hul 1. Jeg bruger flytilstand. Jeg ved ikke om det min smartphone Samsung a40 der er noget galt med.
Hej Ole
Nogle gange “vælger” systemet på telefonen at lukke en app ned, fordi den ikke har været i brug i noget tid. Det kan godt være tiden fra green til green er nok engang imellem, desværre.
Når GLFR lukker ned i mellemtiden burde du dog, næste gang du starter app’en, kunne scrolle en smule ned på start-siden og vælge “fortsæt spil” med din aktive runde. Så kommer du ind der hvor du sidst forlod GLFR, og behøver ikke starte forfra igen.
Lad os endelig høre hvis det ikke er tilfældet, på support@glfr.com 🙂
Tak – så var der noget jeg havde overset.
Det eneste der mangler er optegning af banen på Apple ur så er jeg 100% med
Hej Martin
Det håber vi også at kunne lave på et tidspunkt, men kan endnu ikke love hvornår det bliver.
Hej.
Hvor får man sådan et ur som man kan se på billederne?
Hej Hans
Uret et er Apple Watch. GLFR virker på de alle nye modeller af Apple Watch som vist herover 🙂
Hej – Er det nyt omkring optegning af banen på Apple ur?
Hej Torben
Nej, der er ikke nogen konkrete planer for det endnu desværre.
Jeg prøver at spørger igen, er der en version til wear OS på vej, spørgsmålet blev første gang stillet, for næsten 3 år siden! hvis nej hvorfor ikke.?