Send dit scorekort til DGU – direkte fra GLFR.
GLFR er både baneguide og scorekort i eet, og nu kan du indberette din score til HCP regulering ved DGU.
Forbind GLFR med Golfbox
Det første du skal gøre, er at forbinde din GLFR profil med Golfbox. Åben menuen ved at swipe fra venstre side af skærmen, eller vælg menu-stregerne øverst til venstre på skærmen. Tryk på “Profil” og gå ned i bunden, hvor du skal trykke på “Håndter forbindelser” og vælg Dansk Golf Union for at skabe forbindelsen.
Log ind på Golfbox, for at skabe forbindelsen. Herefter syncroniseres GLFR med dine handicap oplysninger på Golfbox. Tryk på menu-ikonet øverst til venstre, og vælg “Hjem”, så er du klar til at spille.
Indberet din score.
Du fører din score under runden, som du altid gør i GLFR, se video her. Der ingen forskel om score skal indberettes eller ej.
Når runden er færdig, gennemgår du selvfølgelig dit scorekort grundigt. Du sender det ind til HCP-regulering ved at vælge DGU og et lille vindue åbner. Her kan du se din score i en kort oversigt, og du skal nu skrive markørens e-mail adresse og trykke på “Indsend scorekort”. Så nemt er det!
Din markør modtager nu en email med din score og et link til godkendelse af scorekortet. Markøren bliver bedt om at logge ind med sit Golfbox brugernavn og adgangskode, og scorekortet kan nu gennemgås og bekræftes.
Næste gang du skal ud at spille, og scorekortet er bekræftet, vil GLFR være opdateret med dit nye handicap. Du har derfor ikke brug for at rette dit handicap i GLFR, manuelt længere.
God fornøjelse med spillet og med GLFR.
Du kan læse i vores Servicebetingelser hvordan vi håndterer dine oplysninger, og hvorfor vi har brug for din accept af forbindelsen.
8 Kommentarer. Leave new
Hejsa
Tak for en super fed app og fedt at man nu kan indsende scorekort til DGU. Jeg har dog et lille spørgmål til dette. Jeg var ude at spille i går og brugte send til DGU funktionen og mit scorekort blev accepteret af min markør omkring kl 17-18 stykker.
Jeg kan ikke se i GolfBox at mit handicap har ændret sig, men der står i GLFR appen på skorekoret at den er godkendt. Så mit spørgsmål kommer på om den er blevet sendt til DGU?
Hej Jesper
Der har været nogle issues i GolfBox, som gjorde at scorekort ikke blev vist korrekt. Vi har dog i weekenden fået besked om, at alle scorekort nu skulle være at finde i GolfBox igen. Så håber også dit er derinde nu?
Hej.
Kan man indberette ude EDS, så man bare har scorekortet liggende til at kunne se på senere? Det er jo måske ikke altid man vil indberette til regulering af handicap.
Hej Hans
Nej, man kan ikke indsende ikke-EDS til DGU basen. Men scorekortet bliver liggende i GLFR så du har det til statistik osv, selvom du ikke indsender.
Vi anbefaler i øvrigt at man indsender alle runder spillet efter reglerne, da det bliver nødvendigt i forhold til at få et retvisende handicap med WHS, som træder i kraft næste år.
Jeg kan på min mobil ikke forbinde til golfbox. Jeg kommer til login og taster oplysninger ind, så spørger den mig om at åbne i Glfr og de siger jeg ok til og den går så straks ind på rediger profil, men DGU stå ikke unde unionsforbindelser.
Hvad er der galt
Hej Frank.
Der var nogle problemer med vores integration til DGU i sidste uge. Det skulle alt sammen være løst, så hvis du ikke har fået det til at virke nu, så burde du kunne ved at prøve igen!
Hej Jam
Skal min markør være oprettet i GLFR-regi, for at kunne indsende scors til DGU.? Jeg kan umiddelbart ikke finde ham, ved at søge på hans navn eller DGU nummer.
Hej Düwel
Long time no see 🙂
Nej, man skal ikke være oprettet som bruger i GLFR for at være markør – det gør det dog lidt lettere for dig 😉
Hvis han opretter en bruger med email, kan du finde vedkommende og gøre ham til Buddy, og herefter står de først i listen over markører.
Hvis vedkommende ikke opretter sig, kan du vælge at bruge email i stedet, og så skal du bare skrive hans mail ind hver gang.
Så modtager han en mail med et link til godkendelsen, hvor han “skriver under” digitalt med sit DGU login.